søndag, november 18, 2007

Fuldt hus i Forum

BogForum 2007

Årets bogmesse blev et populært tilløbsstykke og litteratursidens stand var velbesøgt.

lørdag, november 03, 2007

Going personal 2.0

Web 2.0 kulturen er personlig

Nu ved jeg hvad undersøgelsesparametret 'tonen' i observationsskema skal måle. Den skal ikke måle om deltagerne i deres tone er negative eller glade - og illustreret ved hjælp af sur eller glad smiley. (som vi først havde tænkt på) Nej, den skal måle 'i hvor høj grad' deltagerne er 'personlige' i deres fomidling. Dvs. går ud over det rent opgavemæssige og giver lidt mere af deres egen person, evt ved at fortælle om andre ting, der ikke handler direkte om 23ting. (inspireret af C´s arbejde med at observere). Det bliver en fortolkningssag, hvor vi kan hente eksempler frem fra deltagernes blogs.

Forslag til placering i strukturen: Under formål og udbytte

Kravene til den mediekompetente bibliotekar handler ikke kun om teknologi, men også om et skifte i den kultur, hvormed bibliotekaren formidler til brugerne. Fra den objektive alvidende bibliotekar til den personlige vejledende bibliotekar.

Jvf. Sådan cirka ...Rapporten "Den digitale bibliotekar" af lektor fra Danmarks Biblioteksskole Marianne Hummelshøj og Hans Jørn Nielsen.

fredag, november 02, 2007

På vej mod en ny og bedre struktur

Vejen frem mod en struktur er fokus

Christina og jeg har fundet en ny og bedre struktur til præsentationen af vores analyseresultater. En struktur, der tager udgangspunkt i vores læringshjul, men som fokuserer på det væsentligste i vores undersøgelse.

De væsentligste områder i forbindelse med afviklingen af 23ting har været at undersøge:
  • Formål og udbytte
  • Tilrettelæggelse
  • Motivation
En kort overgang befandt vi os et strukturelt limbo, og selvom det skulle være sundt ifølge en biblitekar på Hovedbiblioteket, var det mindre behageligt. Heldigvis er vi gode til hurtigt at finde brugbare løsninger.

søndag, oktober 28, 2007

Hvor gik deltagerne i stå?

Smertegrænsen hedder ting 10

Lidt over halvdelen af de deltagere, der ikke gennemførte 23ting stoppede inden ting 11. En trediedel stoppede allerede inden ting 6. Måske er det en indikator for at ekstra hjælp skal sættes ind før smertegrænsen nås, hvis antallet af gennemførte skal stige.

Kilde: observationer af deltagernes blogs på Hovedbiblioteket i Århus i forbindelse med 23ting.

I en evaluering af 23ting (i samarbejdsprojektet mellem bibliotekerne i København, Randers og Herning) gør projektleder Bente Jensen opmærksom på, at deltagernes smertegrænse lå ved ting 9,10 og 11.

Frisk analyse om produktiviteten

Bibliotekarerne mest produktive

23 indlæg i gennemsnit pr. bibliotekar
17 indlæg i gennemsnit pr. projektleder og projektmedarbejdere
14 indlæg i gennemsnit pr. ansat i administrationen
9 indlæg i gennemsnit pr. HK'er
7 indlæg i gennemsnit for ansatte i kørsel- og pedeltjenesten

Kilde: Observationer på deltagernes blogs, der viser antallet af indlæg pr. deltager for hver af de personalegrupper, der har deltaget i 23ting

I alt blev der produceret 1190 indlæg på 72 blogs.

Frisk analyse om gennemførelsesprocenten

Bibliotekarerne er mest suveræne til 23ting

87,5 % af bibliotekarerne gennemførte
80 % af administrationen gennemførte
75 % af projektlederne gennemførte
50 % af HKérne gennemførte
50% af kørsel og pedel gennemførte

Kilde: observationer fra deltagernes blogs i forbindelse med 23ting på Hovdbiblioteket i Århus

I alt gennemførte 51 deltagere ud af 72 tilmeldte, det svarer til 71 %. Til sammenligning gennemførte kun 20, 30 og 40 % af deltagerne ved samarbejdsprojektet mellem København, Randers og Herning.

søndag, oktober 21, 2007

På udkig efter job


Hovedbiblioteket i Århus søger en bibliotekar
til Team Børn 1.december eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. november 2008.
Se stillingsopslaget på ÅKBs hjemmeside.

Den søger jeg!
Tegningen er lavet ved hjælp af tegneserieprogrammet toondoo.com.

lørdag, oktober 20, 2007

Angrib hjemmesider!



Se ÅKBs hjemmeside under angreb live

Har efter opfordring fra Monica B. postet et indlæg på Nye teknologier, der er en fortsættelse af 23ting -bloggen.

Her kan du se ÅKBs hjemmeside under angreb live og læse mere om, hvordan andre hjemmesider kan sættes under angreb fra bl.a dinosauer, fluer og scribling babies.

Du også læse en anmeldese af sitet og få at vide, hvilken pris den virtuelle dille har fået og ikke mindst, hvor jeg har læst om netdiaster.com.

torsdag, oktober 18, 2007

Analyseskema klar

Vi går i analysemode

Analyseskema er klar til at bearbejde de indsamlede data fra observationerne på deltagernes blog(s). Christina og jeg deler data fra observationerne på Google Docs.

Næste skridt:

holde et lille møde på tirsdag i uge 43, hvor det kunne være fint at diskutere:
  • Hvordan vi vil bearbejde data fra observationer/spørgeskema
  • Hvad spørger vi ind til? hvad kan vi måle?
  • Hvilke data kan kombineres og krydstjekkes?
  • Hvilke faktorer skal med i læringshjulet og hvordan er fordelingen af områder/emner fra vores indsamlede data repræsenteret i hjulet?
  • evt. lave en løs skitse for slutprodukt til HB
  • ???

BETA Læringshjul


Hvilke faktorer påvirker læringsmiljøet?
BETA-udgave (er der nogen overlapninger f.eks. mellem 3 og 4)? Kan det bruges? er der for mange?
Ligger også som arbejdsdokument i Google Docs..

10 faktorer i et læringsmiljø

Hvad er et læringsmiljø? Hvad påvirker organisationens læringsmiljø? NB: Vigtigt med relationerne mellem de forskellige faktorer.

Fakta om projektet: 72 deltog ud af 76-80 ansatte (få det nøjagtige tal)

1. Organisationens rammer
(andre opgaver for medarbejderne)
tidligere måde at efteruddanne på.

2. Konceptet
23ting: indhold, baggrund, forskel på 23things og 23ting

3. Tilrettelæggelse af 23ting
valg af opgaver, tidsramme, projektleder, projektstyring

4. Didaktiske overvejelser
præsentation af opgaver, rækkefølge, eksempler, tempo, andre opgaver ved siden af…

5. Deltagernes internetniveau (web)
(kendskab til og brug af nettet)

6. Motivation
medarbejdernes motivation og indstilling til at lære nyt

7. Læringsmetode
(e-læring, små opgaver som del af et større hele, individuel opgaveløsning, præsentation af opgaver undervejs i blogs)

8. Læringsteori
(learning by doing) John Dewey - erfaringspædagogik
learning 2.0 - learning 2.1 (se link til 2.1 på Sidsel B. Pedersens blog)
kompetenceudvikling - Quortrup

9. Web 2.0 principper:
skabe, dele og remixe, den sociale faktor
wisdom of the crowds

10. Formål og udbytte af 23ting
forventninger, mål, formål og resultater
Måle hvordan? Måle undervejs? Måle bagefter?
Undervisning i 23ting for brugerne
Kompetencecenter for medarbejdere m. nye teknologier (frivilligt) og deltagelse i officepakken
Samarbejde med lokalbibliotekerne om tilrettelæggelse af 23ting i Risskov, m.fl.

mandag, oktober 15, 2007

Rapport om læringsmiljø på arbejdspladsen

Ved at søge på Janne Gleerup - foredragsholderen på BF- via simpel søgning på Google - fandt jeg ud af: at hun har været forsker i forbindelse med en meget stor undersøgelse af læringsmiljøet på arbejdspladsen i DK i 2005. Hovedsagelig af statslige institutioner.

Undersøgelsen resulterede i flere rapporter.

Læs mere her: http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/2omtale.aspx?itemID=1164

En af rapporterne kan ses i PDF: http://www.sckk.dk/db/filarkiv/2259/081205Rapport5Skat.pdf

Kan vi ikke skimmelæse deres konklusioner?

Hvis vi skulle maile til hende:
Janne Gleerup gleerup@ruc.dk

Arrangement om læringsmiljø


Kan vi evt. bruge Jane Gleerup til noget? Set på bf.dk


Bliv klogere i hverdagen - arbejdsvilkår og læringsmuligheder
Der er indenfor de seneste år kommet et stigende fokus på den læring, som foregår i arbejdet. Den kompetenceudvikling, som foregår hver eneste dag på enhver arbejdsplads. Men hvilke rammer og vilkår skal der være til stede for at skabe et konstruktivt læringsmiljø på arbejdspladsen? Hvordan kan ledelse og medarbejdere i fællesskab etablere et miljø, der fremmer en kompetenceudvikling til glæde for alle parter?

Det viser sig, at "learning by doing" ofte er den foretrukne måde, medarbejdere og ledere lærer nyt på, uanset hvad man skal lære. Men der ingen tvivl om, at dette langt fra altid er den bedste måde at lære på for alle medarbejdere og for organisationen som sådan.

Hør bl.a. om:

  • Hvordan kan der skabes et velfungerende læringsmiljø på arbejdspladsen?

  • Hvordan påvirker nye styringssystemer, ledelsesfilosofier og personalepolitikker det daglige arbejde?

  • Hvordan moderniseringspolitikken ændrer læringsmulighederne i arbejdet og oplevelsen af at kunne gøre sin faglighed gældende på meningsfuld vis?

Janne Gleerup, ph.D. ved Roskilde Universitetscenter, holder oplæg med baggrund i bl.a. projekt ”Læringsmiljøer på arbejdsmiljøet” og anden forskning.
DeltagergebyrDeltagelse i arrangementet er gratis, og alle medlemmer af BF er velkomne.Vi serverer sandwich og lidt at drikke i forbindelse med arrangementet.

torsdag, oktober 11, 2007

Opfordring fra medarbejderne

Spørgeskemaet er da også en ting...

Christina og jeg har fået en opfordring fra medarbejderne i Disken HB. De mente, at vores online spørgeskema måtte kunne bruges af andre. De foreslog at vi lagde det ud til brug for alle på HB på blogen for 23ting i kapitel: Nye teknologier.

Det synes jeg da bestemt vi skal gøre. Evt. med henvisning til at HB også har licens til et eller andet fancy spørgeskemamodul, der kan lave statistiske beregninger. (jvf. teamleder i Litteratur og musik, Britta Thuun-Pedersen.

Vores lille spørgeskema kan bruges af alle, der vil bruge 15 min. på at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Vi kunne også lave en KORT vejledning til, hvordan man kan bruge det.

Har set et link til en side omkring learning 2.0, hvor man gør opmærksom på hvor vigtigt feedback er i en læreproces. Inklusiv vejledning til brug af online spørgeskema….SurveyMonkey. (Leder efter det rigtige link)

For få besvarelser

Besvær med at få besvarelser i hus

Ca. 34 ud af 71 mulige havde besvaret spørgeskemaet torsdag middag (ca. mens Nobelprisen i Litteratur blev uddelt til britiske Doris Lessing).

Deadline er torsdag aften.

Hmm...Jeg er lidt bekymret over hvor få, der har besvaret. Hvis tallene ser sølle ud torsdag aften mht. til hvor mange besvarelser vi har fået ind, kunne vi overveje at gøre et eller andet.

Plan A: F.eks. sende en samlet mail til teamlederne på HB. Og bede dem om at hjælpe os med at få svarprocenten op. Så kunne de lade en bemærkning falde ved morgenmødet fredag - og sige at deadline er rykket frem til mandag.

Hvad siger du?

Plan B: kunne være at sende en mail igen ud til alle, der ikke har svaret og skrive at vi gerne vil have så mange som muligt til at svare..også dem, der ikke har gennemført eller har haft svært ved det.

Plan C: ikke gøre noget, men kigge på om besvarelserne er repræsentative for de forskellige personalegrupper...og være tilfredse med det.

Vi valgte plan A og at gå efter at få 50 besvarelser. ca. 70 %.

mandag, oktober 08, 2007

Ros fra tillidsrepræsentanten på HB

Vi kan godt klappe os selv på skulderen

Fik uopfordret ros fra tillidsrepræsentanten på HB i dags, som synes Christina og jeg har stillet nogle gode spørgsmål i spørgeskemaet. Og at vi tog mange af de spørgsmål op, som de havde diskuteret hen over kaffebordet i sommer.

søndag, oktober 07, 2007

Fra en græsenkes dagbog

Får måske ikke så meget tid til at arbejde med vores undersøgelse i den kommende uge, arbejder i øjeblikket med forberedelser til Litteratursidens stand i BOGFORUM til november. Men så kan man altså nyde godt af, at ens mand rejser til Liverpool i weekenden.

Weekendens udbytte:
  • Oprettet projekt på Studienettet - mailet til Dorthe Bundgård. (kan rettes i via studienettet)
  • Renskrevet interview med Instruktør Monica Bruun (ligger i docs under interview med Monica Bruun)
  • Udarbejdet opslag om vores online spørgeskema til HB
  • Kontaktet/mailet Charlotte S. vedr. opslag
  • Har besvaret Bo Skøtts spørgsmål om metodeovervejelser - (ligger i docs under metodeovervejelser) - må gerne beriges og uddybes af Christina, hvis vi beslutter at sende vores svar til Rasmus
  • Mailet med Rasmus omkring flere kasketterproblematik
  • Lavet forslag til hvilken struktur vi kan bruge til at præsentere vores resultater, der indebærer et grafisk hjul.....hmmm.
  • Blogget her
  • Kommenteret Christinas indlæg på sin blog

Forslag til ny fase

Forslag til hvordan vi finder en STRUKTUR til præsentationen i slutprodukt

Skulle have været indsat som en fase i GANTT skema - i en Fase efter analyse af data. Kan muligvis få indflydelse på hvordan vi analyserer vores data. Dette er foreløbig kun overvejelser, en mulig idé.

Fremgangsmåde:
1. Opstille et metodisk greb (grafisk: et hjul med vores fokus i midten)
Læringsmiljø i midten altså - og som et hjul udenom indplaceres de faktorer, der påvirker og definerer læringsmiljøet.
f.eks. organisationens rammer, tilrettelæggelse af 23ting, Formål og udbytte, læringsmetode, læringsteori, motivation m.fl.

2. Sortere alle vores emner (spørgsmål fra Spørgeskema), (undersøgelsesparametre fra observationer) og interview i forhold til de udvalgte faktorer. Se hvor vægten ligger henne? Har vi fået alting med? - kan reflektere over det i projektrapporten.

3. Bruge det metodiske greb som et strukturerende princip i slutproduktionen til HB. Grafisk kan der være et lille billede oppe i højre hjørne i den del af slutproduktet, hvor vi præsenterer vores resultater. Så kan man fremhæve den del af hjulet, som man beskæftiger sig med nu. Og lade andre være blegere….

Og naturligvis bruge det til at gøre vores problemstilling skarpere

Tidsplaner strammer

I følge vores Ganttskema havde vi sat en deadline for udsendelse af spørgeskema fredag den 5.oktober. Vi overholdt tidsplanen, men den strammede. Man skal ikke underkende at et spørgeskema tager tid at lave. Ændringer er vigtige, og det er er især her, at der kan opstå fejl, når skemaet så bliver sendt ud til deltagerne. Så derfor er det vigtigt at teste det hver gang, der bliver korrigeret. Men det er bestemt også her, at der kan opstå læring - for os.

Vi havde bl.a. en journaliststuderende til at kommentere vores spørgeskema. Han var meget grundig - også med hensyn til måden at præsentere svarmulighederne. En af de ting, som han greb fat i handlede om et af vores spørgsmål: "hvilket it-niveau vil du sige du befandt dig på -før deltagelsen i 23ting?" Efter Christinas og min udveksling kom vi frem til et meget bedre resultat. Nu lyder spørgsmålet: "Hvor meget bruger du internettet (både arbejde og fritid)?"

I forhold til at måle en kunnen i forbindelse med web 2.0 - er spørgsmålet om it-niveau alt for bredt og kan let misforstås, for hvad nu hvis deltagerne var gode til regneark og tekstbehandling men sjældent brugte nettet. Vi belv nødt til at præcisere endnu mere overfor os selv hvad vi gerne ville vide - og hvis man evt. ændrer det ene spørgsmål, så må man se på hele spørgeskemaet.

Det tidlige undersøgelsesdesign (som det så smukt hedder) indeholdt altså et kontrolspørgsmål, der skulle måle deltagernes 'it-niveau' før og efter deltagelsen i 23ting.

I spørgeskemaet var der et andet spørgsmål, der spurgte ind til brugen af sociale tjenester efter endt forløb, som bliver fulgt op af et spørgsmål om, hvilke tjenester deltagerne brugte før forløbet. Med de to spørgsmål ville vi kunne måle om der var sket en udvikling i forhold til deltagernes brug af antallet af sociale tjenester. Og se hvilke tjenester, der havde fanget deltagerne og gjort dem så nysgerrige at de måtte derind igen.

Vores spørgeskema bliver altså på det overfaldiske plan. Vi undersøger om de har brugt nogle af tjenesterne efter forløbet. Vi måler ikke på hvilket niveau, de kan bruge tjenesten. Implicit ligger det i et opfølgende spørgsmål om deltagerne har afprøvet andre web 2.0 teknolgier (dvs. sociale tjenester) efter 23ting er slut. På den måde kan man måle om deres nysgerrighed og viden om de nye sociale tjenester kan få dem til at gå ud og undersøge nyt på egen hånd.

Vores spørgeskema ligger tæt opad sluttidspunktet for deltagenes undervisningsforløb, så måske er det for tidligt at kunne måle om deres viden og nysgerrighed har gjort dem stærke nok til at gå ud og udforske denne nye web 2.0 verden.

Hvis vi gerne ville måle udbyttet/effekten af deres læring kunne det være gavnligt at stille det samme spørgsmål igen om 3 måneder f.eks.

lørdag, oktober 06, 2007

Flere kasketter


Er flere kasketter et problem?
Til vejleder: hvordan skal jeg forholde mig til at jeg både er forsker og deltager i forløbet 23ting?
Kan jeg gøre det? eller skal jeg holde mine egne svar ude af vores spørgeskema?
S.U.
Billedet er fra vores intro til det online spørgeskema på http://www.mamut.com/.

Undersøgelse af 23ting







Brug 10 min på et online spørgeskema om 23ting

I forbindelse med vores afsluttende opgave på Biblioteksskolen som Bibliotekar DB laver vi en undersøgelse af læringsmiljøet i e-læringsforløbet 23ting på HB.

Vi har sendt alle, der har deltaget i 23 ting, en mail (inkl. link), hvor vi beder jer om at besvare 27 spørgsmål i et online spørgeskema. Det tager ca. 10 min.

Vi spørger bl.a. om:
- rammerne
- motivation
- tilrettelæggelsen

Deadline: Torsdag d. 11.oktober

TAK FOR HJÆLPEN !

Med venlig hilsen
Christina Andersen
ca@bogrummet.dk mob. 28724624

Lotte Klemens Thomhave
thomhave@gmail.com mob. 28923401

Danmarks Biblioteksskole, Ålborg. 7.semester.


NB: dette opslag (i farver) bliver slået op ved kaffeautomaten på HB og indgangen til kontorene mandag den 8.oktober. Evt. bliver opslaget i A5 format (s/h) uddelt med intern post tirsdag den 9.oktober.

onsdag, oktober 03, 2007

Dear mrs. MacKenzie

Dear Christine MacKenzie

I wonder if you could help us - we are two Danish librarian students.

I was in the lucky position to be part of the Conference 'Elevations' in Aarhus, Denmark - earlier this year. And I watched your performance and slideshow, where you were talking about ' taking libraries to the next level.'

And among other things you talked about learning 2.0/23 activities in Australian. I specially remembered you for saying that doing such a thing could only be done - not by force - but by 'wakening the staffs interest'. And that 23 activities were so popular in your country, that nearly every Australian library have joined the 23 activities.

Now, me and my student colleague Christina, are doing a survey about the "learning environment" in Main Library for Aarhus, where they have been doing a similar education for all staff in the organisation. It ended the 21th of September.

There isn't many surveys yet about the experience with 23 activities in danish libraries. So now we are looking for some international experience with procedure in 23 activities and also about motivation and what can make the participants grow in this new way of learning. How do you cope with different kinds of levels in using a computer and knowing whats new in the internet? And how can you upgrade the participants experience of the community?

Do you have any results from your library - any written experience in doing the 23 activities, that we could have a look at? Or do you know where to look for such an evaluation from Australia?

We are very much looking forward to hear from you.

With kindly regards from

Christina Andersen &
Lotte Klemens Thomhave


Students from The Danish Library School

Billedet er fra librariesinteract.info - Blog central for Australian Libraries

Test af online spørgeskema








Online spørgeskemaer er nærmest smukke...

I dag havde vi test af online spørgeskema. Af os selv og to andre, der ikke kender til 23ting. Og jo, der var nogle småting, der skulle rettes.

Skemaet indeholder 24 spørgsmål (kunne have været sjovt, hvis det havde været 23 spørgsmål til 23ting) indenfor følgende kategorier:

1. Læringsmetode

2. Rammerne for 23ting

3. Motivation

tirsdag, oktober 02, 2007

Møde i haveforeningen

Kan man beslutte, at man fremover kun vil holde møder i solskin?

Holdt møde i haveforeningen Fritiden i et fantastisk (overraskende) solrigt vejr

Gennemgik spørgsmål til spørgeskema
- udfra vores fokus - 3 underspørgsmål til PS - oberservationer på blogs -

Christina sætter spørgeskemaet op online - og vil præsentere en test som vi tester på to forsøgspersoner onsdag eller torsdag.

Besluttede at online spørgeskema lå klar til fredag den 5.oktober.
Vi vil opsætte en note på opslagstavlen om at spørgeskemaet ligger klar til besvarelse og at vi gerne vil have det besvaret senest tordag 11. oktober. + hænge et eksemplar af det fysiske spørgeskema

Foreløbige konklusioner

Foreløbige konklusioner udfra observationer på blogs
  • stor udsving i forhold til it-niveau på HB (fra 'hvor svært kan det være' til det er en 'stor mundfuld' - kunne ikke komme igennem ved egen hjælp)
  • Stressfremkaldende forløb (Ledelsen forventer at man kan nøjes med at bruge ca. 15 min. På hver ting… ifølge kravene til den mediekompetente bibliotekar)
  • forskelle i forhold til at tage imod delekulturen (hvor privat er en blog, billeder, m.m.) positiv/negativ overfor det at være på
  • ansvarsforflygtigelse fra ledelsen ved ikke at tage hånd om rammerne for, hvordan man evt. kunne organisere forløbet (overladt for frit til deltagerne selv)
  • både for megen styring (I skal) og for lidt styring (I må selv finde ud af hvordan - samtidig med at der er en masse andre højprioriterede opgaver at varetage - og hvis ikke I kan det, så er det ikke vores opgave)
  • Uvished om tackling af opgaver: introduktionen til forløbet var ikke optimal (en del af startintroduktionen gik fløjten, som f.eks. at deltagerne skulle blogge om deres erfaringer)
  • ingen fælles sted at debattere forløbet undervejs (kun det, der blev udvalgt ledelsen blev synlig på en PC ved kaffeautomaten). Nogle kunne måske have valgt at have oprettet en blog bare til det…..eller en wiki….

Dette konkluderet udfra en række faka i de 12 undersøgelsesparametre

søndag, september 30, 2007

Undersøgelsesparametre

OBSERVATIONSSKEMA
- Erhvervsrelateret projekt 23 ting på HB

Fokusområde: Motivation og læring

Fokus: At undersøge forholdet mellem motivation og læring i en organisation i forbindelse med et konkret efteruddannelsesforløb

Hvad skal vi observere på deltagernes blogs?
1. Nr. - deltagerliste
2. Navn
3. Stilling, Team (Måle hvilke brugergrupper har haft lettest/sværest ved at gennemføre)
4. Antal indlæg: kvantitativ metode – Viser engagement, om de har gennemført
5. Gennemført? (Måle hvor stor procent, der har gennemført - i forh. til HBs mål)
6. Gik i stå ved ting nr. (Bente Jensen fra KBH havde en teori om at klarede man ting 11. så var det nemmere at gennemføre)
7. årsag til at være gået i stå - hvis oplyst
8. Antal kommentarer, kvantitativ metode – sociale faktor, deltage i fællesskabet (web 2.0)
9. Tonen: sur, glad, ligeglad, kvalitativ metode – indstilling, motivation
10. Tilfredshed/utilfredshed med læringsmetode
11. Identifikation af problemer (kan bruge til idéudkast)
12. identifikation af fordele (kan bruges til idéudkast)

Disse 12 undersøgelsesparametre skal støtte os i at lave et mere kvalificeret spørgeskema og gøre os klogere på de områder, vi mener vil besvare vores "problemstilling", som vi ikke har færdigudviklet endnu.

Tid til observation for 10 blogs: ca. 2 timer. Overkommeligt.

Foreløbigt fokus

Om at finde fokus i undersøgelsen af 23ting på HB i Århus

Vi har valgt at finde frem til en mere præcis problemstilling ved at spørge ind til, hvad vi gerne vil observere på deltagernes blogs og hvad vi vil spørge ind til i spørgeskemaet.

Hvilke undersøgelsesparametre er vigtige at have med?

Hvorfor?Afhænger af vores problemstilling og underspørgsmål. Endnu ikke præciseret.

NB: blev enige om at lave research på samtlige deltageres blog. dvs. Skimmelæse den sidste opgave (den 23. ting) - hvor deltagere skal svare på, hvad gik godt/mindregodt/hvad synes de om at lære på den nye måde/hvad synes de kunne være anderledes.

Fandt foreløbigt fokus
Vores fokusområde handler om nøgleordene: Motivation og læring

Fokus: At undersøge forholdet mellem motivation og læring i en organisation i forbindelse med et konkret efteruddannelsesforløb

torsdag, september 27, 2007

Første vejledermøde i cyberspace

Messenger er et sjov, men langsom kommunikation
Hmm...vores første vejledermøde på Messenger gik desværre alt for langsomt. Det var ikke spild af tid, fordi det var sjovt at snakke med Rasmus.

Men. ...begge parter har jo også andre ting at lave. Vi aftalte at tales ved pr. mail fremover og så må vi se om vi skal ringe sammen, når der er behov for det.

Bagefter var Christina og jeg lidt i tvivl om, hvor læringsteorien skulle bruges? Og blev enige om at det skulle bruges mest udfoldet på os selv i projektrapporten. Til produktet skal læringsteorien kun med som et perspektiv, ikke nogen lang udredning...du godeste nej.

Næste skridt:

  • Komme tættere på vores fokus
  • Rasmus læser vores underspørgsmål til undersøgelsen og skitse til overordnede problemstilling. Og giver respons senest tirsdag den 2.oktober.
Christina og jeg arbejder videre med at definere

  • hvad vi vil observere på deltagernes blogs
  • hvad vi vil spørge ind til i spørgeskemaet

Hvad vi fik lavet:

  • aftalt med Rasmus
  • rettet projektplan til
  • fundet en løs problemstilling + tre underspørgsmål
  • lavet næste interviewaftale den 24.10
  • sendt tilrettet projektplan +Ganttskema til Rasmus
  • lavet skitse til oberservationsskema
  • lavet skitse til spørgeskema
  • Delt en opgave imellem os: printet alle deltagernes refleksioner på bloggen ud (den 23ting) for at kvalificere vores obersationer og spørgsmål bedre - og samtidg sammenholde refleskionerne med HBs formål, mål. Hvad bliver der sagt af deltagerne, som der kan spørges bedre ind til - end det HB allerede har gjort?

NB: I følge vores GANTT-skema skal spørgeskemaet skal være færdigt til uddeling fredag den 5.oktober.

tirsdag, september 25, 2007

Nuanceringer i problemstilling efterlyses!

Arbejdstitel på projektet:
Oplevelsen af fællesskab - en undersøgelse af læringsmijøet i forbindelse med e-learningsforløbet 23ting på Hovedbiblioteket i Århus maj-september 2007.

Vi skal have valgt et fokus i vores undersøgelse, et mere nuanceret et.

Foreløbig er vi vist her!

Formålet er at skabe ny viden om læringsmiljøet i forbindelse med 23ting. Og lave et ídéudkast til hvad man kan gøre bedre ved evt. nye 23ting.

Hvad vil gerne undersøge?
  • bl.a. om der er en sammenhæng mellem interaktivitet mellem deltagerne og deres engagement og oplevelse af opgaverne...
  • er der en sammenhæng mellem projektets formål, mål og succeskriterier
  • Hvordan har man fra HBs side tacklet problemer i forløbet? (for at belyse om de rette muligheder var tilstede for at der kunne ske læring)

Næste skridt:

  • at reflektere over Rasmus' spørgsmål, der går virkelig til benet med nogle skarpe spørgsmål
  • at holde messengermøde med Rasmus (formål - større afklaring afspejlet i projektplanen)
  • Aflevere projektplan den 28.september til HB og til Biblioteksskolen

Ændringer i interviewaftaler

Korrigerende handling - forbedring af forberedelserne
Oprindelig havde Christina og jeg valgt, at vi ville gå efter et interview med projektledelsen, der både skulle bestå af Projektleder og områdeleder Charlotte Stoltenberg og instruktør Monica Bruun.

Formål med interviewet var først og fremmest at få en række fakta på plads omkring 23 tingforløbet (formål, mål, succeskriterier), dernæst spørge ind til overvejelser om læringsmetode og forventninger til forløbet.

Monica Bruun kunne så ikke deltage på samme dag som Charlotte S. Hmm... det gjorde faktisk vores forberedelse bedre. Fordi det tvang os til at tænke på, hvad der ville være godt at få klarlagt hos projektledelsen - og hvad der ville være godt at spørge 'instruktøren om'.

Til at styre interviewets indhold fandt vi en trefaset struktur i læringsforløbet
1. Fase: før (forberedelser af læringsmiljøet)
2. Fase: under (læringsmiljøet)
3. Fase: efter 23ting (hvad skal der ske efter),
- som kunne støtte os i at tænke, hvilke spørgsmål der hører til hvilken fase. Og besluttede os for at formålet med interviewet af Charlotte Stoltenberg primært var at få klarlagt den første fase - og i mindre grad fase 2 og fase 3.

I et senere interview med Monica Bruun vil vi klarlægge aspekter fra fase 2 og fase 3.

Afslutningsarrangement om 23ting

23 ting er slut - nu begynder vores undersøgelse
Vi havde spurgt om vi kunne få lov til at fortælle medarbejderne på Hovedbiblioteket i Århus, at vi er i gang med at lave en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med 23ting. En lille smule om, hvad det handlede om - at vi vil undersøge deres blogs - og at vi i uge 41 vil bede dem om at svare på et spørgeskema.
Billedet forestiller Christina Andersen og Lotte Klemens Thomhave ved afslutningsarrangementet for alle medarbejdere og ledelse på HB i forbindelse med 23 ting - fredag den 21.9.
Snyder de?
ca. 50 fuldførte og fik en præmie for at have gennemført forløbet. Hmmmm... der var nogle der havde 'gennemført' og fik præmien, som ikke havde fuldført de 23ting, men kun var komet til f.eks. ting 19. Snyder de?

Vejleder fundet!

Så er vores vejleder fundet til opgaven på 7.semester!

Vores valg af vejleder handlede om at finde en vejleder, som først og fremmest er en dygtig vejleder, der kan stille os nogle spørgsmål i processen og som kender os i forvejen.

Rasmus Grøn er lektor på Danmarks Biblioteksskole i Ålborg og uddannet cand.mag i Litteraturvidenskab fra Århus Universitet.

Kilde: Billedet er fra Danmarks Bibliotekskoles hjemmeside

Vejledning
For at spare transporttid - vil Christina og jeg hovedsagelig i kommunikationen med Rasmus benytte os af mailkorrespondance, messenger-møder og ved at dele blogs om vores proces i forbindelse med projektet.

Dokumentation

Hvad nu hvis vores data forsvandt?

Hmmm...hvad nu hvis alle medarbejdere på HB i Århus slettede deres blogs - efter de havde fuldført deres læringsforløb? Så ville Christina og jeg jo miste nogle af vores data til undersøgelsen?

Hvordan kunne vi sikre os at dataene ikke forsvandt?
- tage en kopi (lidt svært hvis vi vil tjekke interaktiviteten mellem deltagerne)
- Opfordre medarbejderne ved afslutningsarrangementet den 21. 9. til ikke at slette deres blogs?

Vi valgte at gøre følgende:
- Vi snakkede med vores kontaktperson Charlotte Stoltenberg - og til afslutningsarrangementet opfordrede Bibliotekschefen Knud Schultz alle medarbejdere til ikke at slette deres blogs pga. vores undersøgelse
- hurtigst muligt at tage en kopi af alle deltageres blog -start, slut (evt. midten - ting 12-13)

onsdag, september 19, 2007

Vejleder efterlyses


Vejledere hænger ikke på træerne
Christina og jeg havde valgt Camilla Moring - se billede - som vejleder til vores projekt på 7.semester. Desværre for os måtte hun takke nej, fordi hun har for mange opgaver i efteråret.
Hjælp!
Billedet er fra Danmarks Bibliotekskoles hjemmeside.

torsdag, september 13, 2007

Projektstyring mig her og der

Opgavedagbog 2.dag
har idag udarbejdet et færdigt udkast til Gantt-skema.

Gantt-skema er en oversigt over faser i et projekt. Her er faserne markeret med forskellige farver.
Projektets omdrejningspunkt er afleveringen af spørgeskemaer.

Har derudover arbejdet med udkast til:
  • projektplan
  • Milepæl-skema med ansvarsfordeling og flere detaljerede opgaveaktiviteter end i Gantt-skemaet og 1-5 faser

onsdag, september 12, 2007

Opgavedagbog 1.dag

Hvad jeg nåede i dag:
udkast til SWOTT-analyse (dele med C) Se billede.

oprette to indlæg på min portfolio- stud.bib blog (inviteret C og lukket bloggen for andre)

fundet litteratur om værdier, visioner og organisering på HB i Århus


Sendt påbegyndt observationsskabelon til C



  • Er i gang med Milepæle -skemaet

  • Er i gang med Observationsskemaet
Husk: at vælge vejleder.
NB: Der er forbavsende få dage til jul...

Ressourcer og egen organisering

Christina og jeg har holdt vores første møde mandag den 10.september.

Vi aftalte følgende:
  • At mødes en gang om ugen, hver tirsdag formiddag ca. 9.00 -12. for at samle op på vores opgaver og planlægge videre.
  • At vi ville oprette dele-dokumenter, som begge kan arbejde i
  • At vi opretter hver vores blog for at dokumentere processen - og til brug for at udarbejde projektrapporten senere.

Ny opgave - tilbage på bloggen

Well, så er jeg tilbage på bloggen efter et års tid!
Opgaverne for 4. semester, 5. semester og 6. semester er i hus.

Ny opgave her på 7.semster kræver ny refleksion.

Projekt: oplevelsen af fællesskab - en undersøgelse af deltagererfaringer i forbindelse med e-learningskurset 23ting på Hovedbiblioteket i Århus maj-september 2007

Jeg arbejder sammen med Christina Andersen.

Vi har i sommerens løb selv deltaget i undervisningsprojektet 23ting.
Mit resulatet kan ses her:
http://www.mcklemens.blogspot.com