lørdag, oktober 14, 2006

Hvilken kanon snakker hun om?

Udgangspunkt for mit projekt på 5.semester på Bruger- og mediestudier.

Torben Weinreichs
børnelitterære kanon

Nedenstående liste præsenterer en bred børnelitterær kanon fra 1850-1900 - ordnet kronologisk. Indeholder værker af betydning, dvs. litterær kvalitet, gennemslagskraft over en længere periode og indflydelse på udviklingen inden for børnelitteraturen.

1. H.C. Andersens eventyr og historier (fra 1835) -

2. Christian Winther: Flugten til Amerika (1835, 1900)

3. B.S. Ingemann: Morgensange for børn (1837)

4. H.V. Kaalund og J.T. Lundbye: Fabler for børn (1845)

5. Heinrich Hoffmann og Simon Simonsen: Den store Bastian (1847)

6. Carit Etlar: Gøngehøvdingen (1853)

7. Lorenz Frølich: Hvorledes dagen gaar for lille lise (1862 og senere udgaver) - Billedbog, fornyelse.

8. Brødrene Krohn: Peters jul (1866 og senere udgaver)

9. Emma Kraft, Louis Moe og Finri Henriques: Mellem Trolde (1896)- 1. danske multimediebog, fornyelse. Tekst, billeder og noder.

10. Bertha Holst: Tvillingerne (1908)

11. Tory Gredsted: Paw (1918)

12. Gunnar Jørgensen: Flemming (1918, i serie)

13. Tom Kristensen: Boksedrengen (1925)

14. Karin Michaëlis: Bibi-bøgerne (fra 1929)

15. H. H. Lund og Arne Ungermann: Toget (1936)

16. Jens Sigsgaard og Arne Ungermann: Palle alene i Verden (1942 og senere udgaver)

17. Maria Andersen: Tudemarie-bøgerne (fra 1939)

18. Kamma Laurents og Robert Storm Petersen: Spørge-Jørgen (1944)

19. Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne (1949)

20. Halfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen (1950)

Kilde: Nedslag i Børnelitteraturforskningen, 4. 2003. Torben Weinriech "Litteraturens kanon" s. 28.

mandag, oktober 09, 2006

Skitse til projektopgave

"Mis med de blå øjne" er en klassiker indenfor dansk børnelitteratur! Skevet af Jens Siggsgaard og med tegninger af Arne Ungermann, udkom 1949.

Bogen med den sultne og anderledes mis, der leder efter landet-med-de-mange-mus, er en af de tyve værker, som tidligere formand for Center for Børnelitteratur og professor Torben Weinreich, opstillede på en kanonliste for dansk børnelitteratur i 2003. Se listen på denne side

Weinreichs kanonliste for børnelitteratur er udgangspunktet for mit projekt på 5.semester på Danmarks Biblioteksskole.

Tanker og formål med projektet:
Jeg vil gerne arbejde videre med kanondebatten - følge nogle af sporene fra vores oplæg omkring Weinreichs kanon for børnelitteraur - og i et eller andet omfang inddrage brugerne i folkebiblioteket. Mine ideer er nok for omfangsrige til 5.sem. opgaven, men det er sådan at idefasen starter for mig: Stort og mange ideer. Her er nogle af de mulige spor, som jeg har lyst til at arbejde videre med:

1. Det litteraturanalytiske spor: En udvidelse af præsentationen og karakteristikken af de tyve værker og en diskussion, hvad der er god børnelitteratur. Det kunne være udfra barndomssyn (Ewers, Rose, Lesnik-Oberstein) eller udfra en analyse af fortællerstemmen og den implicitte læser (Barbara Walls). Fokus på forskellige forestllinger om barndom. Fra psykologisk og biologisk forståelse af barnet til en konstrueret og kontekstuel forståelse af barnet.
Kilder: Historien om Dansk Børnelitteratur af T. Weinrech, Danske digtere i det tyvende århundrede m.m.

2. Kanondebatten - rettesnor eller refleksionsinstrument. Hvad skal vi bruge den til? Undersøge den debat, der kom ud af det og andre alternative lister. Hvilke andre alternative lister for god børnelitteratur? Fra bibliotekarerne/ fra brugerne/fra lærerne m.fl. Diskutere anvendeligheden af en kanon - autoritær rettesnor eller refleksionsinstrument. Og hvad læser børn i virkeligheden?
Kilder: Læs, les, Läs! en undersøgelse over børns læsevaner. Liste over de ti mest reserverede bøger fra ÅkB/Claus Secher: hvorfor kanoner nu?/Ingerlise Moos: Liste over samtidslitteratur til folkeskolen, Ove Korsgaard - læsningen en universalnøgle til personlig dannelse.

3. Biblioteks- og litteraturformidlingssporet. Hvordan kan bibliotekerne være med til at understøtte en børnelitterær kanon som et refleksivt instrument? Forslag til interaktiv kanon om de værste og de bedste bøger. Fokus på bibliotekets formidling af børnelitteratur og andre medier og forsøg på at inddrage brugerne i en interaktiv formidlingsproces.

Problemfelter:
Hvad er god børnelitteratur? Hvad er den skjulte udlånskanon for børnelitteratur på folkebibliotekerne.
Hvad vælger børnene selv? (vælger de selv?)
Hvilket barndomssyn kan læses frem i de 'kanoniserede værker?Læsning og læring og dannelse?
Læsekultur: læsekurve knækker allerede ved 9 års alderen.
Smagsdommere, kvalitet, pligtlæsning versus lystlæsning.

Metode:
Evt. sammenligne Weinreichs kanon om børnelitteratur med brugernes egen kanon, de 20 mest udlånte børnebøger på folkebibliotekerne.

Andre kanonlister:
ÅKBs liste over ti mest reserverede børnebøger fra 10.marts 2006.
Kulturkanon: Institutionelle kanon
Lærernes liste over samtidslitteratur: Ingelise Moos
Bogmarkedets liste: Gads bestsellers - genudgivelser (findes ikke for børn)
Folkebibliotekerne: Top 10 (findes ikke for børn)
Brugernes lister: 20 mest udlånte bøger til børn (kan muligvis ikke udtrækkes)
Biblioteksafgiften: 20 mest udlånte børnebogsforfattere
Børns egne vuderinger: Orlaprisen, egne anbefalinger af bøger på Dotbot.

Afslutning/evt. appendix: Forvandlingskanon!
Forslag til interaktiv formidling af børnebøger og andre materialer til udlån for børn:
Forvandlingskanon- En interaktiv formidling af de bedste og de værste børnelitterære materialer i det fysiske børnebibliotek og det digitale børnebibliotek. Brugerens udstilling af deres yndlingsbøger og hadebøger. Fra autoritativ liste til en dynamisk liste. Fra klient til forandringsagent: Børnelitterær kanon 2.0
Formål: inspiration til andre brugere, bibliotekarere samt mulighed for at tage stilling til hvad der er godt ud fra den enkelte brugers synsvinkel - samt sætte det synspunkt på spil.


Brugerne henter selv bøger og andre materialer frem fra hylderne og sætter frem i den interaktive udstilling, (en reol i børnehøjde).

Udstilling: Den bedste bog/ multimedie film Udstilling: Den værste bog - multimedie -film Fra klient til forandringsagent. Fokus på brugerinddragelse, interaktivitet, oplevelse, formidling, dannelsesbearbejdelse. Udstilling: Den bedste bog/ multimedie film Udstilling: Den værste bog - multimedie -film

Tilsvarende kunne andre kanoner skabes i Bibliotekets andre afdelinger for team litteratur, team musik, faglitteratur.

Litteratur:
Folkebiblioteket som forvandlingsrum - Perspektiver på folkebiblioteket i kultur og medielandskabet, 2006 (heri artikel Hvorfor Kanoner nu af Claus Secher; om kanon som refleksivt instrument) 200 s.
Danskernes fritidsvaner. Statistik
Læs. Les og Lâs. En undersøgelse fra Center for Dansk børnelitteratur. 200?
Danske digtere i det 20.århundrede, 3.udgave. redigeret af Brostrøm og Winge.
Flemming Mouritzen har skrevet en lang introduktion til dansk børnelitteratur.
Torbens Weinreichs Børnelitteraturhistorie. 600 sider)

Husk: Nina Christensen: barnesjælen
Andre artikler fra Nedslag i Børnelitteraturforskningen 1-6

Teori om refleksivitet/læring/dannelse?

Men hvor skal mit fokus ligge? Ville det f.eks. være bedre at arbejde med klassikerbegrebet?