søndag, oktober 07, 2007

Tidsplaner strammer

I følge vores Ganttskema havde vi sat en deadline for udsendelse af spørgeskema fredag den 5.oktober. Vi overholdt tidsplanen, men den strammede. Man skal ikke underkende at et spørgeskema tager tid at lave. Ændringer er vigtige, og det er er især her, at der kan opstå fejl, når skemaet så bliver sendt ud til deltagerne. Så derfor er det vigtigt at teste det hver gang, der bliver korrigeret. Men det er bestemt også her, at der kan opstå læring - for os.

Vi havde bl.a. en journaliststuderende til at kommentere vores spørgeskema. Han var meget grundig - også med hensyn til måden at præsentere svarmulighederne. En af de ting, som han greb fat i handlede om et af vores spørgsmål: "hvilket it-niveau vil du sige du befandt dig på -før deltagelsen i 23ting?" Efter Christinas og min udveksling kom vi frem til et meget bedre resultat. Nu lyder spørgsmålet: "Hvor meget bruger du internettet (både arbejde og fritid)?"

I forhold til at måle en kunnen i forbindelse med web 2.0 - er spørgsmålet om it-niveau alt for bredt og kan let misforstås, for hvad nu hvis deltagerne var gode til regneark og tekstbehandling men sjældent brugte nettet. Vi belv nødt til at præcisere endnu mere overfor os selv hvad vi gerne ville vide - og hvis man evt. ændrer det ene spørgsmål, så må man se på hele spørgeskemaet.

Det tidlige undersøgelsesdesign (som det så smukt hedder) indeholdt altså et kontrolspørgsmål, der skulle måle deltagernes 'it-niveau' før og efter deltagelsen i 23ting.

I spørgeskemaet var der et andet spørgsmål, der spurgte ind til brugen af sociale tjenester efter endt forløb, som bliver fulgt op af et spørgsmål om, hvilke tjenester deltagerne brugte før forløbet. Med de to spørgsmål ville vi kunne måle om der var sket en udvikling i forhold til deltagernes brug af antallet af sociale tjenester. Og se hvilke tjenester, der havde fanget deltagerne og gjort dem så nysgerrige at de måtte derind igen.

Vores spørgeskema bliver altså på det overfaldiske plan. Vi undersøger om de har brugt nogle af tjenesterne efter forløbet. Vi måler ikke på hvilket niveau, de kan bruge tjenesten. Implicit ligger det i et opfølgende spørgsmål om deltagerne har afprøvet andre web 2.0 teknolgier (dvs. sociale tjenester) efter 23ting er slut. På den måde kan man måle om deres nysgerrighed og viden om de nye sociale tjenester kan få dem til at gå ud og undersøge nyt på egen hånd.

Vores spørgeskema ligger tæt opad sluttidspunktet for deltagenes undervisningsforløb, så måske er det for tidligt at kunne måle om deres viden og nysgerrighed har gjort dem stærke nok til at gå ud og udforske denne nye web 2.0 verden.

Hvis vi gerne ville måle udbyttet/effekten af deres læring kunne det være gavnligt at stille det samme spørgsmål igen om 3 måneder f.eks.

Ingen kommentarer: