2.delafløsning -opgave i pædagogik og formidling

Delafløsning2 i faget Pædagogik og formidling kan ses her på en hjemmeside.

Opgaven findes også i Pdf-format. Adgang via hjemmesiden.

Adgang til Power points til præsentation af opgaven via hjemmsiden.




Links til gruppens portefoliomapper:

Marit

Pernille

Lotte

Christina

3.Refleksionsnotat i pædagogik og formidling: Slutrefleksion

Nedenstående er en personlig slutrefleksion på de løbende refleksioner over faglige problemstillinger og egen læring - indsats, udbytte og perspektiver i forbindelse med afløsningsopgaven i faget Pædagogik og Formidling ved Danmarks Biblioteksskole, 5.sem. 2006.

Kilde: Mine egne refleksioner og artiklen "Det gode projekt" - interview med David Storkholm, Kaospilot af Journalist Lone Nyhuss", som er fra en samlet rapport fra Børnekulturens netværk "Når børn møder kultur" fra 2006. Og som jeg skulle læse i en anden sammenhæng.

Konklusionen:
Min gruppe består af Christina, Pernille og Marit og undertegnede. Vi kommer i mål med et godt produkt, der er resultatet af et stort arbejde båret af engagement. Både i forhold til delafløsning1 og delafløsning2. Vi fik - i overført betydning - bygget båden, men om den kan sejle, kræver at vi har en fælles energi at sætte af fra. Hvad vi ikke har i skrivende stund.

Processen har i forbindelse med delafløsning2 været præget af at gruppen som helhed ikke har haft en samlet afklaring og enighed omkring af undervisningsforløbets slutprodukt. Først sent i forløbet samles gruppen og diskuterer det endelige valg af slutprodukt, og så er det lige sent nok til at vi kan få noget positivt ud af det. Nu kan processen få en snert af enten at blive en kamp om at få ret - eller at få det overstået.

Gruppens samlede energi er ikke kun et resultat af forskellige læringsstile, men påvirkes af om vi kan se uenigheder i øjnene og diskutere dem åbent og samtidig tillade forskelligheder i opfattelser. Og at vi alle er klar over at, vi skal sørge for at alle er indforstået med de beslutninger, vi tager.

Som gruppe mener jeg, vi kan lære noget at lade uenigheder være et refleksionsinstrument, som skal fortælle os, at vi skal standse op og give plads til at lytte til hinandens argumenter. Og lade være med at ville presse nogen beslutninger igennem, som alle ikke rigtig kan gå ind for. Der findes ikke noget rigtigt svar.

Jeg har savnet mere plads til uenigheder og til at udfordre hinandens forskellige opfattelser af læring. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at vi måske skulle have gået lidt langsommere frem i starten -og ladet forskellige ideer stå og spille op til hinanden og vente med at beslutte os. Så kunne vi have haft tid til at tænke over, hvilke ideer der var bedst og brugt mere tid på at overveje alternativer. Måske havde vi så undgået konflikten omkring slutproduktet og den sene afklaring.

Så, det er altså noget med at tage sig tid til - også fælles - at tænke over, hvad vi kan gøre. Lade mulighederne stå et øjeblik.

Efter sidste møde fredag eftermiddag:

Fordele og ulemper ved valg af slutprodukt
Så skete det, at vi tog os tid til at diskutere vores forskellige opfattelser og satte en god diskussion i gang omkring valg af slutprodukt. Det centrale spørgsmål handlede om hvilken læring eleverne fik ud af om vi valgte det ene eller det andet. Eller hvilke pædagogiske fordele og ulemper, der er ved vores valg af slutprodukt. Og sikkert også et spørgsmål om læringsforståelse: ser man slutproduktet som en komplceret proces og for svær proces for lærere eller elever eller ser man slutproduktet som en udfordring for lærere og elever. Igen, der findes ingen forkerte eller rigtige svar. Men der findes holdninger, der hælder til den ene og den anden side. Hvad vi lavede var måske et minspejl af, hvilke diksussioner, vi får med andre samarbejdspartnere, når vi er udlært.

Diskussionen omkring fordele og ulemper ved valg af type af slutprodukthar- har vi blandt andet valgt at præsentere som et punkt i vores undervisningsprogram ved præsentationen af vores opgave.

Faglige problemstillinger:
Som udgangspunkt valgte vi at strukturere undervisningsforløbet udfra et teoretisk opfattelse informationskompetenceudvikling hos en elev - og det har været en bærende struktur, der sørgede for at vi kom omkring et helt undervisningsforløb. En faglige problemstilling, der har været rigtig interessant, handler om samspillet mellem elevernes medsbestemmelse og lærerne/bibliotekarens overordnede rammer. Altså hvordan, man udfordrer eleven bedst muligt og giver dem et ejerskab i forbindelse med deres projekt, samtidig med, at du som vejleder styrer processen.

Egen læring:
Jeg synes det har været sjovt at tænke sådan et forløb igennem og tænke det ind i nogle teoretiske rammer og spille bold op ad forskellige læringsforståelser. Og selvom vi har været på overarbejde mht. at tænke et helt undervisningsforløb igennem tror jeg ikke at jeg kunne have udtænkt en enkelt del af et undervisningsforløb uden at tænke hele det samlede forløb igennem. En anden gang vil jeg tænke over at det er vigtigt at sikre, at de fælles beslutninger også er fælles beslutninger. Her kunne man godt bruge noget af Kaospiloternes erfaring omkring det det kalder for "præjektet". Kort fortalt går det ud på, at alles indstilling til projekt skal være afklaret, før arbejdet med det egentlig projekt går i gang. Mht. læringstile har de noget forsimplede 4 typer som pargmatiker, aktivist, teretisker og reflektor - faktisk været nyttige redskaber til at nuancere formen i undervisingsforløbet. I forhold til min egen læring har jeg meget bevdst arbejdet med at tydeliggøre mine refleksioner, fordi det var den type, jeg "scorede færreste points" på i min test. Se testen var positiv.

Læring af de andre i gruppen: Hvad lærte jeg af de andre i gruppen? Det som jeg tænkte mest over var en diskussion omkring hvad viden var og om vi skulle overveje at lade læringsrummet være andre steder end skolen og biblioteket. Det brugte jeg i mit afsnit omkring find infromation. Et forslag om at lade introduktionen gælde for alle 9.klasser læret mig at tænke lidt mere i skole og bibliotek som helhed. En diskussion omkring tidsplanen og ressourcefordeling er nyttig i planlægningen på samme måde som læringsforståelsen. Relationerne mellem de enkelte dele i vores opgave og måden at tænke de forskellige elementer ind i en samlet plan, hvor relationerne mellem de forskellige elemneterer vigtige, minder om de didaktiske overvejelser, som Hilde Hiim og Hippe har præsenteret og Peter Gorm Larsen introducerede for os i sit oplæg.

Indsats:
Jeg har svært ved ikke at engagere mig og gå ind i en opgave. Min del af den samlede opgave består af udkast til undervisningsforløbets fase find1 og 2 og erfaringsudveksling samt udkast til gruppens fælles refleksioner. Derudover har jeg samlet gruppens dele og lagt opgaven ud på en hjemmeside.

Udbytte:
Flot resultat. Vi fik i hvert fald bygget båden, men om den kan sejle må fremtiden vise. Opgaven har været en fin forberedelse på de opgaver i forbindelse med biblioteksorientering og samarbejde med skole o.lign., som vi møder, når vi er ansat på et bibliotek eller i andre sammenhænge.

Perspektiver
Samarbejdet er vigtigt mellem de, der udtænker et undervisningsforløb og man skal nok en andne gang og ude i den virkelige verden bruge relativt meget tid på at tænke projektet igennem og bruge uenighederne til at diskutere forskellige opfattelser. Dvs. bruge mere tid i den indledende fase til at få en fælles forståelse.

Mulig problemformulering

Start på

Mulig problemfomulering

Problematik: Kanon for børnelitteratur - rettesnor eller refleksionsinstrument?
Hvad kan en kanon bruges til?

Flytte diskussionen om formidling af børnelitteratur - fra diskusussionen om hvilke medier, der er de bedste - (mediehieraki) til en diskussion om hvordan, vi gør børnene aktive i forhold til at vælge hvilke materialer, de mener er de bedste.

fortsættes...

Respons fra vejleder

Hej Lotte,

Jeg har læst dine indledende overvejelser, og det lyder spændende.

Du skitserer jo, som du selv siger, indtil flere mulige projekter og bør overveje, hvor du synes det allermest interessante problem ligger.

Problematikken om rettesnor eller refleksionsinstrument er højaktuel, og det kan undre, at bibliotekerne har været tilbageholdende i kanondebatterne (du kan dog sikkert finde indlæg). Hvis fremtiden bl.a. er at styrke samarbejdsrelationerne, alliancer og partnerships med fx børnehaven, skoler og skolebiblioteket bliver et pluralistisk kanonbegreb jo højst relevant. Her må man selvfølgelig ikke glemme børnenes kvalitetsforståelse.

Du kan overveje, om du vil skrive om forskellige typer af kanonbegreber - fx forskningens, formidlingens, bogmarkedets,læsernes, børns.

En anden mulighed er at forfølge det litteraturhistoriske spor i TWs kanon - og evt. problematisere det i forhold til den senmoderne barndom, børns mediebrug og kvalitetsforståelser m.v.

Der er altså mange muligheder. Prøv evt. inden mødet at formulere mulige problemformuleringer. Så kan vi diskutere perspektiverne i dem.

Vh
Helene

Kilde: mail
X-OriginalArrivalTime: 22 Oct 2006 15:34:44.0591

Top-10 over de mest reserverede børnebøger

Top-10 over reserverede børnebøger i

Århus Kommune Bibliotekers base den 10.marts 2006:

(30) Den ældste [Bind] 1 / Christopher Paolini
(29) Artemis fowl – Opals hævn / Eoin Colfer
(25) Troldmandens nevø / C. S. Lewis
(21) Slyngelgudens plan / Tamora Pierce
(21) Løven, heksen og garderobeskabet / C. S. Lewis
(19) Den ældste [Bind] 2 / Christopher Paolini
(18) Ptolemæus Porten / Jonathan Stroud
(15) Yu-Gi-Oh! [Bind] 18 / Kazuki Takahashi
(14) Slyngelgudens valg / Tamora Pierce
(13) Yu-Gi-Oh! [Bind] 17 / Kazuki Takahashi
(12) Yu-Gi-Oh! [Bind] 19 / Kazuki Takahashi
(12) Love Hina [Bind] 10 / Ken Akamatsu
(10) Ulvetid / Josefine Ottesen
(9) Intet / Janne Teller
(9) Love Hina [Bind] 11 / Ken Akamatsu
(9) Ranma 1/2 [Bind] 11 : Den hemmelige recept / Rumiko Takahashi
(8) Fantastiske fortællinger / Trine May
(8) Vor Frue / Josefine Ottesen
(8) En shaman i Tokyo / Hiroyuki Takei

Faglitteratur:
(24) 64.64 Strikkede stykker : eventyrligt tilbehør /Ditte Larsen & Inga Walløe Pantzar
(22) 76.99 Designsmykker i stof & filt / Pia Krøyer
(20) 61.643 Kan I forstå mig? / Sofie Koborg Brøsen
(11) 68.07 Prinsessebogen / Lenée Grue & Line Watt
(10) 83.8(engelsk) Eldest / Christopher Paolini
(10) 77.4 Stomp : musik med krop / Finn Holst og Mette Berggreen
(8) 79.49 Bløde våben og seje børn : liverollespil i skole, SFO og fritidsklub / Jean Smith Christensen, Trine K.H. Christensen og Jens Christian Borglum
(8) 83.8(engelsk) Eragon / Christopher Paolini

Tallene i parantes er antal reserveringer fredag d. 10.03.06. Til sammenligning har "Now that's what I call music! 14" 109 reservationer der venter og dvd'en "Harry Potter og fangen fra Azkaban" 116 reservationer!

1. Delafløsning i pædagogik og formidling

Afløsningsopgave del 1 i faget "Pædagogik og formidling", Danmarks Biblioteksskole.


Så er afløsningsopgavens del 1 i tilgængelig på i pdf-format. Du finder delafløsning1 i indholdsmenuen- og klikker på linket.

Delafløsning 1 kan også ses på nettet på et gruppemedlems hjemmesider http://www.dbstud.dk/a04pegr/
Se under delafløsning1 i venstremenuen.

Opgaven er udarbejdet sammen med Christina, Marit og Pernille fra hold2. Årg. 04.

Hvilken kanon snakker hun om?

Udgangspunkt for mit projekt på 5.semester på Bruger- og mediestudier.

Torben Weinreichs
børnelitterære kanon
Nedenstående liste præsenterer en bred børnelitterær kanon fra 1850-1900 - ordnet kronologisk. Indeholder værker af betydning, dvs. litterær kvalitet, gennemslagskraft over en længere periode og indflydelse på udviklingen inden for børnelitteraturen.

1. H.C. Andersens eventyr og historier (fra 1835) -

2. Christian Winther: Flugten til Amerika (1835, 1900)

3. B.S. Ingemann: Morgensange for børn (1837)

4. H.V. Kaalund og J.T. Lundbye: Fabler for børn (1845)

5. Heinrich Hoffmann og Simon Simonsen: Den store Bastian (1847)

6. Carit Etlar: Gøngehøvdingen (1853)

7. Lorenz Frølich: Hvorledes dagen gaar for lille lise (1862 og senere udgaver) - Billedbog, fornyelse.

8. Brødrene Krohn: Peters jul (1866 og senere udgaver)

9. Emma Kraft, Louis Moe og Finri Henriques: Mellem Trolde (1896)- 1. danske multimediebog, fornyelse. Tekst, billeder og noder.

10. Bertha Holst: Tvillingerne (1908)

11. Tory Gredsted: Paw (1918)

12. Gunnar Jørgensen: Flemming (1918, i serie)

13. Tom Kristensen: Boksedrengen (1925)

14. Karin Michaëlis: Bibi-bøgerne (fra 1929)

15. H. H. Lund og Arne Ungermann: Toget (1936)

16. Jens Sigsgaard og Arne Ungermann: Palle alene i Verden (1942 og senere udgaver)

17. Maria Andersen: Tudemarie-bøgerne (fra 1939)

18. Kamma Laurents og Robert Storm Petersen: Spørge-Jørgen (1944)

19. Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne (1949)

20. Halfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen (1950)

Kilde: Nedslag i Børnelitteraturforskningen, 4. 2003. Torben Weinriech "Litteraturens kanon" s. 28.

Skitse til projektopgave

"Mis med de blå øjne" er en klassiker indenfor dansk børnelitteratur! Skevet af Jens Siggsgaard og med tegninger af Arne Ungermann, udkom 1949.

Bogen med den sultne og anderledes mis, der leder efter landet-med-de-mange-mus, er en af de tyve værker, som tidligere formand for Center for Børnelitteratur og professor Torben Weinreich, opstillede på en kanonliste for dansk børnelitteratur i 2003. Se listen på denne side

Weinreichs kanonliste for børnelitteratur er udgangspunktet for mit projekt på 5.semester på Danmarks Biblioteksskole.

Tanker og formål med projektet:
Jeg vil gerne arbejde videre med kanondebatten - følge nogle af sporene fra vores oplæg omkring Weinreichs kanon for børnelitteraur - og i et eller andet omfang inddrage brugerne i folkebiblioteket. Mine ideer er nok for omfangsrige til 5.sem. opgaven, men det er sådan at idefasen starter for mig: Stort og mange ideer. Her er nogle af de mulige spor, som jeg har lyst til at arbejde videre med:

1. Det litteraturanalytiske spor: En udvidelse af præsentationen og karakteristikken af de tyve værker og en diskussion, hvad der er god børnelitteratur. Det kunne være udfra barndomssyn (Ewers, Rose, Lesnik-Oberstein) eller udfra en analyse af fortællerstemmen og den implicitte læser (Barbara Walls). Fokus på forskellige forestllinger om barndom. Fra psykologisk og biologisk forståelse af barnet til en konstrueret og kontekstuel forståelse af barnet.
Kilder: Historien om Dansk Børnelitteratur af T. Weinrech, Danske digtere i det tyvende århundrede m.m.

2. Kanondebatten - rettesnor eller refleksionsinstrument. Hvad skal vi bruge den til? Undersøge den debat, der kom ud af det og andre alternative lister. Hvilke andre alternative lister for god børnelitteratur? Fra bibliotekarerne/ fra brugerne/fra lærerne m.fl. Diskutere anvendeligheden af en kanon - autoritær rettesnor eller refleksionsinstrument. Og hvad læser børn i virkeligheden?
Kilder: Læs, les, Läs! en undersøgelse over børns læsevaner. Liste over de ti mest reserverede bøger fra ÅkB/Claus Secher: hvorfor kanoner nu?/Ingerlise Moos: Liste over samtidslitteratur til folkeskolen, Ove Korsgaard - læsningen en universalnøgle til personlig dannelse.

3. Biblioteks- og litteraturformidlingssporet. Hvordan kan bibliotekerne være med til at understøtte en børnelitterær kanon som et refleksivt instrument? Forslag til interaktiv kanon om de værste og de bedste bøger. Fokus på bibliotekets formidling af børnelitteratur og andre medier og forsøg på at inddrage brugerne i en interaktiv formidlingsproces.

Problemfelter:
Hvad er god børnelitteratur? Hvad er den skjulte udlånskanon for børnelitteratur på folkebibliotekerne.
Hvad vælger børnene selv? (vælger de selv?)
Hvilket barndomssyn kan læses frem i de 'kanoniserede værker?Læsning og læring og dannelse?
Læsekultur: læsekurve knækker allerede ved 9 års alderen.
Smagsdommere, kvalitet, pligtlæsning versus lystlæsning.

Metode:
Evt. sammenligne Weinreichs kanon om børnelitteratur med brugernes egen kanon, de 20 mest udlånte børnebøger på folkebibliotekerne.

Andre kanonlister:
ÅKBs liste over ti mest reserverede børnebøger fra 10.marts 2006.
Kulturkanon: Institutionelle kanon
Lærernes liste over samtidslitteratur: Ingelise Moos
Bogmarkedets liste: Gads bestsellers - genudgivelser (findes ikke for børn)
Folkebibliotekerne: Top 10 (findes ikke for børn)
Brugernes lister: 20 mest udlånte bøger til børn (kan muligvis ikke udtrækkes)
Biblioteksafgiften: 20 mest udlånte børnebogsforfattere
Børns egne vuderinger: Orlaprisen, egne anbefalinger af bøger på Dotbot.

Afslutning/evt. appendix: Forvandlingskanon!
Forslag til interaktiv formidling af børnebøger og andre materialer til udlån for børn:
Forvandlingskanon- En interaktiv formidling af de bedste og de værste børnelitterære materialer i det fysiske børnebibliotek og det digitale børnebibliotek. Brugerens udstilling af deres yndlingsbøger og hadebøger. Fra autoritativ liste til en dynamisk liste. Fra klient til forandringsagent: Børnelitterær kanon 2.0
Formål: inspiration til andre brugere, bibliotekarere samt mulighed for at tage stilling til hvad der er godt ud fra den enkelte brugers synsvinkel - samt sætte det synspunkt på spil.

Brugerne henter selv bøger og andre materialer frem fra hylderne og sætter frem i den interaktive udstilling, (en reol i børnehøjde).

Udstilling: Den bedste bog/ multimedie film Udstilling: Den værste bog - multimedie -film Fra klient til forandringsagent. Fokus på brugerinddragelse, interaktivitet, oplevelse, formidling, dannelsesbearbejdelse. Udstilling: Den bedste bog/ multimedie film Udstilling: Den værste bog - multimedie -film

Tilsvarende kunne andre kanoner skabes i Bibliotekets andre afdelinger for team litteratur, team musik, faglitteratur.

Litteratur:
Folkebiblioteket som forvandlingsrum - Perspektiver på folkebiblioteket i kultur og medielandskabet, 2006 (heri artikel Hvorfor Kanoner nu af Claus Secher; om kanon som refleksivt instrument) 200 s.
Danskernes fritidsvaner. Statistik
Læs. Les og Lâs. En undersøgelse fra Center for Dansk børnelitteratur. 200?
Danske digtere i det 20.århundrede, 3.udgave. redigeret af Brostrøm og Winge.
Flemming Mouritzen har skrevet en lang introduktion til dansk børnelitteratur.
Torbens Weinreichs Børnelitteraturhistorie. 600 sider)

Husk: Nina Christensen: barnesjælen
Andre artikler fra Nedslag i Børnelitteraturforskningen 1-6

Teori om refleksivitet/læring/dannelse?

Men hvor skal mit fokus ligge? Ville det f.eks. være bedre at arbejde med klassikerbegrebet?

Thomhavebilleder

Min søster som er kunstner og arbejder med skåle af naturmaterialer fik sin egen blog i dag med navnet Thomhavebilleder .

2. Refleksionsnotat i pædagogik og formidling

Afløsningsekssamen 2006 i faget Pædagogik og formidling. Delopgave 1.

Læs afløsningsopgavens del 1


Min gruppe består af 4 kvinder. Vores læringsstile er både forskellige og lapper ind over hinanden. Vi har overvægt af folk med læringstile, der er præget af aktivist- og/eller pragmatikerstilen. Et medlem er overvejende teoretiker og reflektor. Sidstnævnte læringsstil er den mest underrepræsenterede i vore gruppe.

Arbejdsmetoder og fremgangsmåde:
1. møde : Valg af målgruppe og konferenceområde: Teoretikeren og reflektoren forelsog et emne, alle var interesseret i. (Før da havde vi forkastet ideen om ældre som mulig målgruppe).
2. møde: Brainstorm på konferencens mulige elementer
Uddeligation af opgaver til at finde oplysninger om mulige oplægsholdere og oplysninger om emnet.
3. møde : Sammensætning af konferencens endelige udformning i fællesskab


Fordele: Plads til begejstring
Vi kender hinanden og har arbejdet sammen tidligere. Idérigdommen og begejstringen er stor, der er plads til at lytte til hinandens ideer. Der er altid én, der gerne vil styre og sætte arbejdet i system. Vi har tidligere arbejdet på skift med at være tovholder. Det tror jeg har medført, at vi respekterer hinandens kompetencer og forskelligheder. Effektiviteten er høj og ambitionsniveauet ligeså. Specielt én i gruppen har en højtudviklet social intelligens og god sans for humor. Det har bla. betydet, at uenigheder om, hvordan vi skulle lægge den røde tråd, blev meget nemmere at diskutere og forholde sig til.


Ulemper: For lidt refleksion?
I en gruppe med mange medlemmer med læringsgstile præget af pragmatiker- og aktivist er der højt til loftet med ideer og en god portion sund fornuft i at se dem realiseret. Ulemperne kunne være, at der blev reflekteret for lidt, at der var for lidt analyse i forhold til de valg, som vi har foretaget. Men der har vi faktisk hjulpet hinanden. Og der er blevet lyttet og der er blevet samarbejdet.

1.Refleksionsnotat i pædagogik og formidling. Testen var positiv

Oh boy! Jeg er blevet blogger. Jeg er gået hen og blevet både dialogisk og refleksiv. Gad vide, hvad det kan føre med sig?


Dette er et refleksionsnotat om egen læringssgtil efter test /27.september 2006. Testen var postiv. Jeg tog den tre gange.

Udaf de fire mulige diagnoser: Aktivist, pragmatiker, teoretiker og reflektor landede jeg på følgende resultat(er):

1. udpræget aktivist, moderat pragmatiker

2. udpræget pragmatatiker, moderat aktivist

3. både aktivist eller paragmatiker

Refleksion:

1. Kan godt genkende nogle af symptoerne. Læringsstilen indenfor det teoretiske felt var moderat.

2. Den reflektoriske læringsstil lå i bund. Hmm...

Mission accomplised