Korrigerende handling - forbedring af forberedelserne
Oprindelig havde Christina og jeg valgt, at vi ville gå efter et interview med projektledelsen, der både skulle bestå af Projektleder og områdeleder Charlotte Stoltenberg og instruktør Monica Bruun.
Formål med interviewet var først og fremmest at få en række fakta på plads omkring 23 tingforløbet (formål, mål, succeskriterier), dernæst spørge ind til overvejelser om læringsmetode og forventninger til forløbet.
Monica Bruun kunne så ikke deltage på samme dag som Charlotte S. Hmm... det gjorde faktisk vores forberedelse bedre. Fordi det tvang os til at tænke på, hvad der ville være godt at få klarlagt hos projektledelsen - og hvad der ville være godt at spørge 'instruktøren om'.
Til at styre interviewets indhold fandt vi en trefaset struktur i læringsforløbet
1. Fase: før (forberedelser af læringsmiljøet)
2. Fase: under (læringsmiljøet)
3. Fase: efter 23ting (hvad skal der ske efter),
- som kunne støtte os i at tænke, hvilke spørgsmål der hører til hvilken fase. Og besluttede os for at formålet med interviewet af Charlotte Stoltenberg primært var at få klarlagt den første fase - og i mindre grad fase 2 og fase 3.
I et senere interview med Monica Bruun vil vi klarlægge aspekter fra fase 2 og fase 3.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar