Nedenstående er en personlig slutrefleksion på de løbende refleksioner over faglige problemstillinger og egen læring - indsats, udbytte og perspektiver i forbindelse med afløsningsopgaven i faget Pædagogik og Formidling ved Danmarks Biblioteksskole, 5.sem. 2006.
Kilde: Mine egne refleksioner og artiklen "Det gode projekt" - interview med David Storkholm, Kaospilot af Journalist Lone Nyhuss", som er fra en samlet rapport fra Børnekulturens netværk "Når børn møder kultur" fra 2006. Og som jeg skulle læse i en anden sammenhæng.
Konklusionen:Min gruppe består af Christina, Pernille og Marit og undertegnede. Vi kommer i mål med et godt produkt, der er resultatet af et stort arbejde båret af engagement. Både i forhold til delafløsning1 og del
afløsning2. Vi fik - i overført betydning - bygget båden, men om den kan sejle, kræver at vi har en fælles energi at sætte af fra. Hvad vi ikke har i skrivende stund.
Processen har i forbindelse med delafløsning2 været præget af at gruppen som helhed ikke har haft en samlet afklaring og enighed omkring af undervisningsforløbets slutprodukt. Først sent i forløbet samles gruppen og diskuterer det endelige valg af slutprodukt, og så er det lige sent nok til at vi kan få noget positivt ud af det. Nu kan processen få en snert af enten at blive en kamp om at få ret - eller at få det overstået.
Gruppens samlede energi er ikke kun et resultat af forskellige læringsstile, men påvirkes af om vi kan se uenigheder i øjnene og diskutere dem åbent og samtidig tillade forskelligheder i opfattelser. Og at vi alle er klar over at, vi skal sørge for at alle er indforstået med de beslutninger, vi tager.
Som gruppe mener jeg, vi kan lære noget at lade uenigheder være et refleksionsinstrument, som skal fortælle os, at vi skal standse op og give plads til at lytte til hinandens argumenter. Og lade være med at ville presse nogen beslutninger igennem, som alle ikke rigtig kan gå ind for. Der findes ikke noget rigtigt svar.
Jeg har savnet mere plads til uenigheder og til at udfordre hinandens forskellige opfattelser af læring. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at vi måske skulle have gået lidt langsommere frem i starten -og ladet forskellige ideer stå og spille op til hinanden og vente med at beslutte os. Så kunne vi have haft tid til at tænke over, hvilke ideer der var bedst og brugt mere tid på at overveje alternativer. Måske havde vi så undgået konflikten omkring slutproduktet og den sene afklaring.
Så, det er altså noget med at tage sig tid til - også fælles - at tænke over, hvad vi kan gøre. Lade mulighederne stå et øjeblik.
Efter sidste møde fredag eftermiddag:
Fordele og ulemper ved valg af slutproduktSå skete det, at vi tog os tid til at diskutere vores forskellige opfattelser og satte en god diskussion i gang omkring valg af slutprodukt. Det centrale spørgsmål handlede om hvilken læring eleverne fik ud af om vi valgte det ene eller det andet. Eller hvilke pædagogiske fordele og ulemper, der er ved vores valg af slutprodukt. Og sikkert også et spørgsmål om læringsforståelse: ser man slutproduktet som en komplceret proces og for svær proces for lærere eller elever eller ser man slutproduktet som en udfordring for lærere og elever. Igen, der findes ingen forkerte eller rigtige svar. Men der findes holdninger, der hælder til den ene og den anden side. Hvad vi lavede var måske et minspejl af, hvilke diksussioner, vi får med andre samarbejdspartnere, når vi er udlært.
Diskussionen omkring fordele og ulemper ved valg af type af slutprodukthar- har vi blandt andet valgt at præsentere som et punkt i vores undervisningsprogram ved præsentationen af vores opgave.
Faglige problemstillinger:Som udgangspunkt valgte vi at strukturere undervisningsforløbet udfra et teoretisk opfattelse informationskompetenceudvikling hos en elev - og det har været en bærende struktur, der sørgede for at vi kom omkring et helt undervisningsforløb. En faglige problemstilling, der har været rigtig interessant, handler om samspillet mellem elevernes medsbestemmelse og lærerne/bibliotekarens overordnede rammer. Altså hvordan, man udfordrer eleven bedst muligt og giver dem et ejerskab i forbindelse med deres projekt, samtidig med, at du som vejleder styrer processen.
Egen læring:
Jeg synes det har været sjovt at tænke sådan et forløb igennem og tænke det ind i nogle teoretiske rammer og spille bold op ad forskellige læringsforståelser. Og selvom vi har været på overarbejde mht. at tænke et helt undervisningsforløb igennem tror jeg ikke at jeg kunne have udtænkt en enkelt del af et undervisningsforløb uden at tænke hele det samlede forløb igennem. En anden gang vil jeg tænke over at det er vigtigt at sikre, at de fælles beslutninger også er
fælles beslutninger. Her kunne man godt bruge noget af Kaospiloternes erfaring omkring det det kalder for "præjektet". Kort fortalt går det ud på, at alles indstilling til projekt skal være afklaret, før arbejdet med det egentlig projekt går i gang. Mht. læringstile har de noget forsimplede 4 typer som pargmatiker, aktivist, teretisker og reflektor - faktisk været nyttige redskaber til at nuancere formen i undervisingsforløbet. I forhold til min egen læring har jeg meget bevdst arbejdet med at tydeliggøre mine refleksioner, fordi det var den type, jeg "scorede færreste points" på i min test.
Se testen var positiv.
Læring af de andre i gruppen: Hvad lærte jeg af de andre i gruppen? Det som jeg tænkte mest over var en diskussion omkring hvad viden var og om vi skulle overveje at lade læringsrummet være andre steder end skolen og biblioteket. Det brugte jeg i mit afsnit omkring find infromation. Et forslag om at lade introduktionen gælde for alle 9.klasser læret mig at tænke lidt mere i skole og bibliotek som helhed. En diskussion omkring tidsplanen og ressourcefordeling er nyttig i planlægningen på samme måde som læringsforståelsen. Relationerne mellem de enkelte dele i vores opgave og måden at tænke de forskellige elementer ind i en samlet plan, hvor relationerne mellem de forskellige elemneterer vigtige, minder om de didaktiske overvejelser, som Hilde Hiim og Hippe har præsenteret og Peter Gorm Larsen introducerede for os i sit oplæg.
Indsats:Jeg har svært ved ikke at engagere mig og gå ind i en opgave. Min del af den samlede opgave består af udkast til undervisningsforløbets fase find1 og 2 og erfaringsudveksling samt udkast til gruppens fælles refleksioner. Derudover har jeg samlet gruppens dele og lagt opgaven ud på en hjemmeside.
Udbytte:
Flot resultat. Vi fik i hvert fald bygget båden, men om den kan sejle må fremtiden vise. Opgaven har været en fin forberedelse på de opgaver i forbindelse med biblioteksorientering og samarbejde med skole o.lign., som vi møder, når vi er ansat på et bibliotek eller i andre sammenhænge.
Perspektiver
Samarbejdet er vigtigt mellem de, der udtænker et undervisningsforløb og man skal nok en andne gang og ude i den virkelige verden bruge relativt meget tid på at tænke projektet igennem og bruge uenighederne til at diskutere forskellige opfattelser. Dvs. bruge mere tid i den indledende fase til at få en fælles forståelse.
Delafløsning2 i faget Pædagogik og formidling kan ses her på en hjemmeside.
