Spørgeskemaet er da også en ting...
Christina og jeg har fået en opfordring fra medarbejderne i Disken HB. De mente, at vores online spørgeskema måtte kunne bruges af andre. De foreslog at vi lagde det ud til brug for alle på HB på blogen for 23ting i kapitel: Nye teknologier.
Det synes jeg da bestemt vi skal gøre. Evt. med henvisning til at HB også har licens til et eller andet fancy spørgeskemamodul, der kan lave statistiske beregninger. (jvf. teamleder i Litteratur og musik, Britta Thuun-Pedersen.
Vores lille spørgeskema kan bruges af alle, der vil bruge 15 min. på at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Vi kunne også lave en KORT vejledning til, hvordan man kan bruge det.
Har set et link til en side omkring learning 2.0, hvor man gør opmærksom på hvor vigtigt feedback er i en læreproces. Inklusiv vejledning til brug af online spørgeskema….SurveyMonkey. (Leder efter det rigtige link)
torsdag, oktober 11, 2007
For få besvarelser
Besvær med at få besvarelser i hus
Ca. 34 ud af 71 mulige havde besvaret spørgeskemaet torsdag middag (ca. mens Nobelprisen i Litteratur blev uddelt til britiske Doris Lessing).
Deadline er torsdag aften.
Hmm...Jeg er lidt bekymret over hvor få, der har besvaret. Hvis tallene ser sølle ud torsdag aften mht. til hvor mange besvarelser vi har fået ind, kunne vi overveje at gøre et eller andet.
Plan A: F.eks. sende en samlet mail til teamlederne på HB. Og bede dem om at hjælpe os med at få svarprocenten op. Så kunne de lade en bemærkning falde ved morgenmødet fredag - og sige at deadline er rykket frem til mandag.
Hvad siger du?
Plan B: kunne være at sende en mail igen ud til alle, der ikke har svaret og skrive at vi gerne vil have så mange som muligt til at svare..også dem, der ikke har gennemført eller har haft svært ved det.
Plan C: ikke gøre noget, men kigge på om besvarelserne er repræsentative for de forskellige personalegrupper...og være tilfredse med det.
Vi valgte plan A og at gå efter at få 50 besvarelser. ca. 70 %.
Ca. 34 ud af 71 mulige havde besvaret spørgeskemaet torsdag middag (ca. mens Nobelprisen i Litteratur blev uddelt til britiske Doris Lessing).
Deadline er torsdag aften.
Hmm...Jeg er lidt bekymret over hvor få, der har besvaret. Hvis tallene ser sølle ud torsdag aften mht. til hvor mange besvarelser vi har fået ind, kunne vi overveje at gøre et eller andet.
Plan A: F.eks. sende en samlet mail til teamlederne på HB. Og bede dem om at hjælpe os med at få svarprocenten op. Så kunne de lade en bemærkning falde ved morgenmødet fredag - og sige at deadline er rykket frem til mandag.
Hvad siger du?
Plan B: kunne være at sende en mail igen ud til alle, der ikke har svaret og skrive at vi gerne vil have så mange som muligt til at svare..også dem, der ikke har gennemført eller har haft svært ved det.
Plan C: ikke gøre noget, men kigge på om besvarelserne er repræsentative for de forskellige personalegrupper...og være tilfredse med det.
Vi valgte plan A og at gå efter at få 50 besvarelser. ca. 70 %.
mandag, oktober 08, 2007
Ros fra tillidsrepræsentanten på HB
Vi kan godt klappe os selv på skulderen
Fik uopfordret ros fra tillidsrepræsentanten på HB i dags, som synes Christina og jeg har stillet nogle gode spørgsmål i spørgeskemaet. Og at vi tog mange af de spørgsmål op, som de havde diskuteret hen over kaffebordet i sommer.
Fik uopfordret ros fra tillidsrepræsentanten på HB i dags, som synes Christina og jeg har stillet nogle gode spørgsmål i spørgeskemaet. Og at vi tog mange af de spørgsmål op, som de havde diskuteret hen over kaffebordet i sommer.
søndag, oktober 07, 2007
Fra en græsenkes dagbog
Får måske ikke så meget tid til at arbejde med vores undersøgelse i den kommende uge, arbejder i øjeblikket med forberedelser til Litteratursidens stand i BOGFORUM til november. Men så kan man altså nyde godt af, at ens mand rejser til Liverpool i weekenden.
Weekendens udbytte:
Weekendens udbytte:
- Oprettet projekt på Studienettet - mailet til Dorthe Bundgård. (kan rettes i via studienettet)
- Renskrevet interview med Instruktør Monica Bruun (ligger i docs under interview med Monica Bruun)
- Udarbejdet opslag om vores online spørgeskema til HB
- Kontaktet/mailet Charlotte S. vedr. opslag
- Har besvaret Bo Skøtts spørgsmål om metodeovervejelser - (ligger i docs under metodeovervejelser) - må gerne beriges og uddybes af Christina, hvis vi beslutter at sende vores svar til Rasmus
- Mailet med Rasmus omkring flere kasketterproblematik
- Lavet forslag til hvilken struktur vi kan bruge til at præsentere vores resultater, der indebærer et grafisk hjul.....hmmm.
- Blogget her
- Kommenteret Christinas indlæg på sin blog
Forslag til ny fase
Forslag til hvordan vi finder en STRUKTUR til præsentationen i slutprodukt
Skulle have været indsat som en fase i GANTT skema - i en Fase efter analyse af data. Kan muligvis få indflydelse på hvordan vi analyserer vores data. Dette er foreløbig kun overvejelser, en mulig idé.
Fremgangsmåde:
1. Opstille et metodisk greb (grafisk: et hjul med vores fokus i midten)
Læringsmiljø i midten altså - og som et hjul udenom indplaceres de faktorer, der påvirker og definerer læringsmiljøet.
f.eks. organisationens rammer, tilrettelæggelse af 23ting, Formål og udbytte, læringsmetode, læringsteori, motivation m.fl.
2. Sortere alle vores emner (spørgsmål fra Spørgeskema), (undersøgelsesparametre fra observationer) og interview i forhold til de udvalgte faktorer. Se hvor vægten ligger henne? Har vi fået alting med? - kan reflektere over det i projektrapporten.
3. Bruge det metodiske greb som et strukturerende princip i slutproduktionen til HB. Grafisk kan der være et lille billede oppe i højre hjørne i den del af slutproduktet, hvor vi præsenterer vores resultater. Så kan man fremhæve den del af hjulet, som man beskæftiger sig med nu. Og lade andre være blegere….
Og naturligvis bruge det til at gøre vores problemstilling skarpere
Skulle have været indsat som en fase i GANTT skema - i en Fase efter analyse af data. Kan muligvis få indflydelse på hvordan vi analyserer vores data. Dette er foreløbig kun overvejelser, en mulig idé.
Fremgangsmåde:
1. Opstille et metodisk greb (grafisk: et hjul med vores fokus i midten)
Læringsmiljø i midten altså - og som et hjul udenom indplaceres de faktorer, der påvirker og definerer læringsmiljøet.
f.eks. organisationens rammer, tilrettelæggelse af 23ting, Formål og udbytte, læringsmetode, læringsteori, motivation m.fl.
2. Sortere alle vores emner (spørgsmål fra Spørgeskema), (undersøgelsesparametre fra observationer) og interview i forhold til de udvalgte faktorer. Se hvor vægten ligger henne? Har vi fået alting med? - kan reflektere over det i projektrapporten.
3. Bruge det metodiske greb som et strukturerende princip i slutproduktionen til HB. Grafisk kan der være et lille billede oppe i højre hjørne i den del af slutproduktet, hvor vi præsenterer vores resultater. Så kan man fremhæve den del af hjulet, som man beskæftiger sig med nu. Og lade andre være blegere….
Og naturligvis bruge det til at gøre vores problemstilling skarpere
Tidsplaner strammer
I følge vores Ganttskema havde vi sat en deadline for udsendelse af spørgeskema fredag den 5.oktober. Vi overholdt tidsplanen, men den strammede. Man skal ikke underkende at et spørgeskema tager tid at lave. Ændringer er vigtige, og det er er især her, at der kan opstå fejl, når skemaet så bliver sendt ud til deltagerne. Så derfor er det vigtigt at teste det hver gang, der bliver korrigeret. Men det er bestemt også her, at der kan opstå læring - for os.
Vi havde bl.a. en journaliststuderende til at kommentere vores spørgeskema. Han var meget grundig - også med hensyn til måden at præsentere svarmulighederne. En af de ting, som han greb fat i handlede om et af vores spørgsmål: "hvilket it-niveau vil du sige du befandt dig på -før deltagelsen i 23ting?" Efter Christinas og min udveksling kom vi frem til et meget bedre resultat. Nu lyder spørgsmålet: "Hvor meget bruger du internettet (både arbejde og fritid)?"
I forhold til at måle en kunnen i forbindelse med web 2.0 - er spørgsmålet om it-niveau alt for bredt og kan let misforstås, for hvad nu hvis deltagerne var gode til regneark og tekstbehandling men sjældent brugte nettet. Vi belv nødt til at præcisere endnu mere overfor os selv hvad vi gerne ville vide - og hvis man evt. ændrer det ene spørgsmål, så må man se på hele spørgeskemaet.
Det tidlige undersøgelsesdesign (som det så smukt hedder) indeholdt altså et kontrolspørgsmål, der skulle måle deltagernes 'it-niveau' før og efter deltagelsen i 23ting.
I spørgeskemaet var der et andet spørgsmål, der spurgte ind til brugen af sociale tjenester efter endt forløb, som bliver fulgt op af et spørgsmål om, hvilke tjenester deltagerne brugte før forløbet. Med de to spørgsmål ville vi kunne måle om der var sket en udvikling i forhold til deltagernes brug af antallet af sociale tjenester. Og se hvilke tjenester, der havde fanget deltagerne og gjort dem så nysgerrige at de måtte derind igen.
Vores spørgeskema bliver altså på det overfaldiske plan. Vi undersøger om de har brugt nogle af tjenesterne efter forløbet. Vi måler ikke på hvilket niveau, de kan bruge tjenesten. Implicit ligger det i et opfølgende spørgsmål om deltagerne har afprøvet andre web 2.0 teknolgier (dvs. sociale tjenester) efter 23ting er slut. På den måde kan man måle om deres nysgerrighed og viden om de nye sociale tjenester kan få dem til at gå ud og undersøge nyt på egen hånd.
Vores spørgeskema ligger tæt opad sluttidspunktet for deltagenes undervisningsforløb, så måske er det for tidligt at kunne måle om deres viden og nysgerrighed har gjort dem stærke nok til at gå ud og udforske denne nye web 2.0 verden.
Hvis vi gerne ville måle udbyttet/effekten af deres læring kunne det være gavnligt at stille det samme spørgsmål igen om 3 måneder f.eks.
Vi havde bl.a. en journaliststuderende til at kommentere vores spørgeskema. Han var meget grundig - også med hensyn til måden at præsentere svarmulighederne. En af de ting, som han greb fat i handlede om et af vores spørgsmål: "hvilket it-niveau vil du sige du befandt dig på -før deltagelsen i 23ting?" Efter Christinas og min udveksling kom vi frem til et meget bedre resultat. Nu lyder spørgsmålet: "Hvor meget bruger du internettet (både arbejde og fritid)?"
I forhold til at måle en kunnen i forbindelse med web 2.0 - er spørgsmålet om it-niveau alt for bredt og kan let misforstås, for hvad nu hvis deltagerne var gode til regneark og tekstbehandling men sjældent brugte nettet. Vi belv nødt til at præcisere endnu mere overfor os selv hvad vi gerne ville vide - og hvis man evt. ændrer det ene spørgsmål, så må man se på hele spørgeskemaet.
Det tidlige undersøgelsesdesign (som det så smukt hedder) indeholdt altså et kontrolspørgsmål, der skulle måle deltagernes 'it-niveau' før og efter deltagelsen i 23ting.
I spørgeskemaet var der et andet spørgsmål, der spurgte ind til brugen af sociale tjenester efter endt forløb, som bliver fulgt op af et spørgsmål om, hvilke tjenester deltagerne brugte før forløbet. Med de to spørgsmål ville vi kunne måle om der var sket en udvikling i forhold til deltagernes brug af antallet af sociale tjenester. Og se hvilke tjenester, der havde fanget deltagerne og gjort dem så nysgerrige at de måtte derind igen.
Vores spørgeskema bliver altså på det overfaldiske plan. Vi undersøger om de har brugt nogle af tjenesterne efter forløbet. Vi måler ikke på hvilket niveau, de kan bruge tjenesten. Implicit ligger det i et opfølgende spørgsmål om deltagerne har afprøvet andre web 2.0 teknolgier (dvs. sociale tjenester) efter 23ting er slut. På den måde kan man måle om deres nysgerrighed og viden om de nye sociale tjenester kan få dem til at gå ud og undersøge nyt på egen hånd.
Vores spørgeskema ligger tæt opad sluttidspunktet for deltagenes undervisningsforløb, så måske er det for tidligt at kunne måle om deres viden og nysgerrighed har gjort dem stærke nok til at gå ud og udforske denne nye web 2.0 verden.
Hvis vi gerne ville måle udbyttet/effekten af deres læring kunne det være gavnligt at stille det samme spørgsmål igen om 3 måneder f.eks.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
