lørdag, oktober 07, 2006

Thomhavebilleder


Min søster som er kunstner og arbejder med skåle af naturmaterialer fik sin egen blog i dag med navnet Thomhavebilleder .

tirsdag, oktober 03, 2006

2. Refleksionsnotat i pædagogik og formidling

Afløsningsekssamen 2006 i faget Pædagogik og formidling. Delopgave 1.

Læs afløsningsopgavens del 1


Min gruppe består af 4 kvinder. Vores læringsstile er både forskellige og lapper ind over hinanden. Vi har overvægt af folk med læringstile, der er præget af aktivist- og/eller pragmatikerstilen. Et medlem er overvejende teoretiker og reflektor. Sidstnævnte læringsstil er den mest underrepræsenterede i vore gruppe.

Arbejdsmetoder og fremgangsmåde:
1. møde : Valg af målgruppe og konferenceområde: Teoretikeren og reflektoren forelsog et emne, alle var interesseret i. (Før da havde vi forkastet ideen om ældre som mulig målgruppe).
2. møde: Brainstorm på konferencens mulige elementer
Uddeligation af opgaver til at finde oplysninger om mulige oplægsholdere og oplysninger om emnet.
3. møde : Sammensætning af konferencens endelige udformning i fællesskab


Fordele: Plads til begejstring
Vi kender hinanden og har arbejdet sammen tidligere. Idérigdommen og begejstringen er stor, der er plads til at lytte til hinandens ideer. Der er altid én, der gerne vil styre og sætte arbejdet i system. Vi har tidligere arbejdet på skift med at være tovholder. Det tror jeg har medført, at vi respekterer hinandens kompetencer og forskelligheder. Effektiviteten er høj og ambitionsniveauet ligeså. Specielt én i gruppen har en højtudviklet social intelligens og god sans for humor. Det har bla. betydet, at uenigheder om, hvordan vi skulle lægge den røde tråd, blev meget nemmere at diskutere og forholde sig til.


Ulemper: For lidt refleksion?
I en gruppe med mange medlemmer med læringsgstile præget af pragmatiker- og aktivist er der højt til loftet med ideer og en god portion sund fornuft i at se dem realiseret. Ulemperne kunne være, at der blev reflekteret for lidt, at der var for lidt analyse i forhold til de valg, som vi har foretaget. Men der har vi faktisk hjulpet hinanden. Og der er blevet lyttet og der er blevet samarbejdet.